søndag den 21. august 2016

20. august - HTM og rally i Sorø

I går var første gang med en ny udfordring: jeg skulle både op i HTM og dømme rally efterfølgende - det har jeg aldrig prøvet før. Jeg er altid en smule anspændt, før jeg skal dømme en rallyprøve. Det er i virkeligheden noget pjat, for jeg elsker at dømme, men det handler bare, om jeg nu har husket det hele, om banerne er ok og lignende. Nervøsiteten over HTM-prøven var der også, jeg burde ellers snart været rutineret nok, men lidt kriller i maven skal der jo nok være:-)

Det er bare svært for Osseau at være udenfor - jeg fatter ikke helt hvorfor, for det er jo ikke noget problem for ham i rally, og dumt er det jo også, at jeg ikke skænkede det en tanke, før vi kom ind i ringen....
Han var ved at løbe ud af banen, da vi var på vej til vores startposition....Amanda sad lige i nærheden!!!, men det skete heldigvis ikke.

Vi fik da også kæmpet os igennem - det er en meget koncentreret fører, der ses på film og billeder - og vi bestod da også, men endnu engang uden Q-point. Sådan er det jo bare, når der er mere end fem deltagere i klassen, det er nogle lidt mærkelige regler, kan man synes, men vi skal altså være bedre end de andre!!!!!


Og filmen ses her: https://youtu.be/NYupJgY_wIQ

Efter HTM en hurtig omklædning og derefter til rallyringen. Amanda var sekretær, supereffektiv at have med, og Gitte og Jette var med til, at alt det praktiske bare kørte:-)
Der skete som altid mange sjove ting, og der var rigtig mange flotte præstationer - meget hyggeligt alt sammen.
Vi var færdige ved 16-tiden, det passede perfekt med præmieoverrækkelsen i HTM, derefter gik det hjemad, og jeg plejer nu min forkølelse, som jeg ihærdigt prøvede at holde i skak i går....gå væk, gå væk:-((

torsdag den 18. august 2016

Summer Camp 2016

Jo, jo - dette indlæg har været på vej længe, men den hektiske skolestart ramte mig lige, så det blev aldrig helt færdigt...

Summer Campen var en fantastisk weekend - så kort kan det vel egentlig siges!
En vanvittig hektisk uge på arbejdet op til campen gjorde, at jeg var ganske umotiveret, da vi sidst på dagen torsdag satte kursen mod Jylland. Typisk mig havde jeg jo ikke nået nær så meget, som jeg gerne ville her op til skolestarten, og jeg kunne ikke rigtig overskue at være væk hjemmefra en hel weekend.

Men, men - jeg kom tilbage med masser af ny energi og inspiration, og det gjorde jo, at der var overskud til de skønne unger i går, og det ER dejligt at komme i gang igen:-)

Fredag formiddag var reserveret til uofficiel konkurrence. Mit HTM-program gik fint - men ikke mere end det altså... Osseau var distraheret, timingen blev forkert flere steder, og jeg glemte en del af min performance, men vi fik faktisk ganske gode point og en dejlig tilbagemelding fra dommerne (og endnu mere ros for programmet i de individuelle pas de følgende dage). Det program har vi godt styr på, og vi kaster os ud i endnu en konkurrence den 20. august.

Det var jo første gang, vores Freestyle-program skulle vises, og jeg var en del mere nervøs, end jeg troede, jeg ville være - mine ben rystede for vanvittigt hele vejen igennem!
Udstyret var i orden - støvler, vest og hat gav det rigtige indtryk og så langt så godt:-).
Der var liiiige nogle af øvelserne, som Osseau ikke ville lave, men vi fik da så nogenlunde vist, hvor vi er nu. Tilbagemeldingerne handlede meget om, at der manglede links mellem øvelserne - og ja, det gør der bestemt også, dertil er jeg slet ikke nået endnu....

Jeg fik arbejdet rigtig meget med programmet i de efterfølgende pas, fik ideer til nye øvelser, forslag til træning af øvelsen, hvor Osseau skal følge pisken foran mig (det er 'spin' = foran mig med ryggen til, der ikke er stærk nok!) og til, hvor han står foran mig, og vi følger hinanden samt ideer til slutningen af programmet: Osseau går op på bagbenene og 'stejler'. Det bliver et rigtig fedt program:-)

Johanna tog lidt billeder, da vi havde vores individuelle pas hos Anja:





fredag den 29. juli 2016

Gode træningsgange

Osseau og jeg knokler med vores nye Freestyle-nummer. Altså jeg ved ikke helt, hvem af os der tænker mest, eller hvem af os der bliver mest frustreret - det er nok i virkeligheden nogenlunde det samme!!

Min udfordring ligger mest i at få de tricks, jeg gerne vil have med, til at passe ind i programmet, og Osseaus største udfordring er nok at forstå, hvad det overhovedet er, jeg vil have ham til.....det er med garanti ikke altid lige nemt!

Paul og jeg har trænet sammen flere gange de seneste par uger. En delt enetime med Johanna gav et andet perspektiv på vores nummer, og en stor del af de tricks, jeg havde tænkt mig, blev ændret. Pauls mange gode råd, ideer og hjælp har jeg ikke kunnet være foruden, og nu er vi vist snart ved at være så langt, som vi kan komme, før vi skal debutere på næste fredag på Summercamp'en. Det er simpelthen så sjovt at arbejde med et helt nyt nummer - og mon ikke at det nok skal blive ændret endnu flere gange efter campen!

Vi har bestemt også trænet vores HTM-nummer - det kommer altså ikke bare af sig selv..... Osseau finder på mange skøre ting. Han skal neje i starten - det bliver ofte til en dæk.....Hvis jeg belønner ham meget for at neje, bliver det til, at han tilbyder den flere gange undervejs - og det er altså ikke altid på passende tidspunkter!! Det er godt nok svært at finde en passende balance....
Amanda var med en af de gange, vi trænede, og hun havde en god iagttagelse om placeringen af mine hænder - den er nu ændret, og det ser ud til at virke bedre. Også et skifte, som har drillet, er ændret, og det giver lidt mere ro i programmet.

Påklædningen er der også gjort noget ud af. Jeg har fundet både støvler og vest på Den blå avis, men hvordan det er at udføre nummeret i de skrækkelige støvler har jeg endnu til gode at finde ud af:-)

Jeg glæder mig helt vildt til Campen! Det bliver en alt for hård weekend, men jeg synes jo altid, at jeg kan det hele, når jeg melder mig. Men, men....stakkels elever der møder første dag efter ferien den 8. august - jeg kan allerede nu sige, at de vil møde en temmelig træt lærer, der nok ikke tænker mest på årsplaner, læringsmål og danskundervisning :-))))


tirsdag den 12. juli 2016

Django 12 år

I går blev Django så 12 år. På mange måder en rørende dag - dels selvfølgelig fordi han er blevet så rask igen, som han er, og at han rent faktisk nåede sin fødselsdag, men bestemt også på grund af alle de hilsner og likes, som min opdatering med billedet af ham næsten fik 100 likes og mange mange tillykker!
- tusind tak for det...

Jeg har mange favoritter blandt alle de billeder, jeg har af Django. Dette - som vist er fra 2009 - er et af dem:



Jeg har ikke tjekket, men jeg tror, at det næsten er lige så mange, som jeg selv fik til min fødselsdag:-))
 Nu er det ferietid, og vi er totalt nede i tempo, det er rigtig dejligt, men måske også en lille smule kedeligt. Jeg bliver altså hurtigt lidt rastløs, og vil gerne have, at der skal ske noget, men det er jo op til mig selv at finde på - og så bliver jeg alligevel lidt doven! Det er jo nok sundt nok.....

I morgen har Paul og jeg en time hos Johanna. Jeg har trænet en del elementer til vores Freestylenummer, og også forsøgt at træne nogle kæder, men jeg tænker, at jeg ikke vil gøre for meget ved det, før Johanna har set på det - hun ændrer garanteret en hel del alligevel :-)))

Osseau er dygtig....han elsker, når der sker noget nyt, og at han kan få lov at tænke, og det er så fedt at udfordre ham - han har altså bare lige lidt svært ved at forstå, at pisken ikke er med i nummeret, fordi den enten skal spises eller apporteres:-)))

torsdag den 7. juli 2016

"Hvem skulle dog have troet det"

Overskriften er Thomas' kommentar til Djangos bedring, da vi kom til behandling i går!
Det giver jo lidt indsigt i, hvor alvorligt Thomas egentlig troede, det var, da han så ham første gang, og det gør mig bestemt ekstra glad for, at Django er blevet så meget bedre.

Han går nu næsten normalt, slæber stadig på begge poter på højre side, men ikke noget, der gør, at han får sår mere, så alt det bøvl med sokker, sko m.v. er heldigvis ligegyldigt nu. Vi kan sagtens mærke, at det bliver lidt værre om aftenen, når han bliver træt, så det er stadigvæk kun tre meget korte ture, han kommer ud på - så må vi forsøge at variere dem så meget som muligt, så han kan få læst nogle forskellige aviser:-)

Nu er det i hvert fald ikke en tumor, han har - så meget sikkert! Han har nu en livskvalitet, der gør, at der ikke er grund til bekymring, og nu skal han så trappes langsomt ud af prednisolonen, så må vi håbe, at der ikke kommer nogen reaktion på det.

Django skal til behandling igen i næste uge, så håber vi på, at der sker endnu mere fremskridt:-)

Smukke Django - taget af ANGI foto






søndag den 3. juli 2016

Django er i bedring

Det går stille og roligt fremad med Django. I går nægtede han at gå i haven og besørge - i stedet for at gå ud af havedøren gik han demonstrativt ud i bryggerset, og det kunne vi jo ikke tolke anderledes end at han bad om at komme ud at gå tur, så det måtte vi jo gøre:-))))

Han har fået lidt mere kontrol over sin højre side, men han slæber både for- og bagpote hen ad jorden. Han har fået et lille sår på bagpoten, så vi har købt både sko, strømper og nogle andre kondomlignende beskyttere til poterne. Han kan jo ikke bare få en enkelt på, det får ham jo ikke til at gå mere lige, så vi bøvler lidt med at finde ud af, hvordan vi klarer det ..... vi holder ham naturligvis så vidt muligt på græsset, men der er altså både fortove og asfalt at gå på her hos os....

Han er glad og fræk, og Osseau er også helt, som han plejer over for ham. I sidste uge kunne vi mærke, at han var meget beskyttende over for ham, og han lagde sig tæt ind til ham hele tiden - det sker stadig, men ikke helt på samme måde.

I øvrigt er Django blevet temmelig døv. Det bliver mere og mere tydeligt, at han ikke registrerer biler i indkørslen eller lågen, der smækker mere, men det er da heldigvis til at leve med - lige nu er vi bare rigtig glade for, at han har det bedre:-)

fredag den 1. juli 2016

Kære, kære Django

Django har 12-års fødselsdag den 11. juli. Den seneste uges tid har jeg tvivlet voldsomt på, at han når dertil, og lige nu tager vi en dag ad gangen.
Sidste onsdag tog jeg til dyrlæge, da han i dagene op til var begyndt at grave helt manisk i haven og spise en del jord. Tirsdag aften havde han virket meget sløv og helt uinteresseret i at gå tur uden Osseau, som ikke var hjemme - noget han ellers plejer at elske.

Dyrlægen fandt, at han var meget øm, både i maveregionen, men også i nakke og ryg. Kombineret med at han havde mørk afføring og havde kastet op samme morgen, fik vi en del mavemedicin med hjem, og endvidere med en aftale om, at det Onsior, han har fået i et par år, skulle skiftes ud med Tramadol. Da jeg ikke kunne nå apoteket samme dag, fik han en morfinindsprøjtning, og vi tog hjem.

Jeg tog til møde på skolen, og da jeg kom hjem, var han mærkbart dårligere og slingrede lidt. Jeg tilskrev det morfinen, og natten gik okay. Torsdag morgen stod jeg egentlig klar til at tage på arbejde, men da jeg skulle gå, kunne han ikke rejse sig op:-(( Jeg ringede til min chef og bad om en "hund-syg" dag - den fik jeg uden problemer....
Jeg ringede til dyrlægen, som også mente, at det kunne være medicinen, men i løbet af dagen blev Henrik og jeg enige om, at han ikke skulle have mere - vi var nødt til at finde ud af, om det var det, eller om hans reaktioner skyldtes noget andet.

Fredag var han stadig dårlig, han havde slet ingen kontrol over sin højre side og måtte bæres ud for at besørge mv....igen kontakt til dyrlægen, som fik presset os ind i programmet ved 10-tiden. Han fik taget blodprøver, og hun fik mistanke om en discusprolaps i nakken. Det var en svær beslutning, men det var ungernes sidste skoledag, og jeg var nødt til at køre ud på skolen, så dyrlægen beholdt ham dernede, så han kunne blive røntgenfotograferet - billederne viste ikke noget, men da de fotograferede ham, havde han hostet lidt, så måske hjerte-/lungeorm??? Der blev skudt lidt med spredehagl, og vi tog hjem med ormepiller, prednisolon samt besked på at indsamle afføringsprøver hen over weekenden.

Han havde det rigtig dårligt fredag, hver gang han rejste sig, drejede han venstre rundt om sig selv, før han fandt balancen, og jeg var egentlig helt klar på, at det ville være slut om mandagen. Efter konkurrencen søndag (se nedenfor) hentede jeg Daniel på Roskilde Festivalen, så han kunne sige farvel til ham:-(

Han blev faktisk bedre hen over weekenden, og mandag var han ret meget bedre. Det var ikke længere nødvendigt at bære ham ud i haven, og han havde meget mere lys i øjnene. Jeg håbede, at det var ormekuren, der virkede, men mandag fik vi at vide at borrelia/anaplasmosetesten var negativ og øvrige blodprøver fine - altså ingen indikation på orm, så det var nok prednisolonen, der holdt ham oppe. Afføringsprøver blev afleveret, og i går kom resultatet om, at her heller ikke var noget at finde.

Dyrlægen havde anbefalet en tid hos Thomas, så det kunne blive afgjort, om det var et kiropraktisk problem (hvilket hun mente/håbede) eller om det er noget andet. Vi var der i går, og resultatet var ikke godt - der var flere låsninger, men ikke noget der på nogen måde kunne give de symptomer, så det er et neurologisk problem.....

Django skal ikke igennem fuld narkose og CT eller MR scanning for at finde ud af, om han symptomer skyldes en hjerneblødning, en blodprop eller en tumor, så nu må vi se, hvordan det går...jeg har flere gange spurgt dyrlægerne om, hvornår nok er nok, men Thomas sagde i går, at det handler om lyset i øjnene: så længe han er rimelig kvik, spiser og drikker som han skal, og som nu signalerer, at han er okay, så er det fint nok. Jeg synes, det er rigtig hårdt hele tiden observere og vurdere ham, men sådan må det være.

Han har fået det væsentlig bedre af Thomas' behandling, og i aftes lettede han ben i haven:-) - for første gang i en uge! Det var stort! Han er både fræk og glad - han har stadig lidt svært ved at rejse sig, han har ikke fuldt kontrol over sin højre side, og han har ret dårlig mave, men det er jo til at leve med.

Vi fik mere prednisolon med hjem, og nu er planen, at han skal have akupunktur hos dyrlægen på mandag og behandles af Thomas igen på onsdag, og så må vi se, hvor langt vi så er.

Måske når han at blive 12 år??? Vi håber, håber og håber....